Rygning

Rygepolitikken skal sikre at medarbejderne i Silkeborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø uden gener og sundhedsfare fra passiv rygning. Rygning er derfor forbudt i Silkeborg Kommunes bygninger og køretøjer. Forbuddet gælder også for borgere, leverandører og håndværkere m.fl.

Rygepolitikken gælder alle ansatte i Silkeborg Kommune og understøtter lovgivningen om røgfrie miljøer. Rygepolitikken gælder også for E-cigaretter.

Overtrædelse af rygepolitikken

Overtrædelse af rygepolitikkens regler behandles på samme måde som overtrædelse af andre regler på arbejdspladsen, og kan medføre påtale, advarsler eller afskedigelse.