Særlige regler når borgeren ryger

På nogle arbejdspladser kan ansatte opleve situationer, hvor borgeren ryger. Silkeborg Kommune kan derfor ikke garantere en røgfri arbejdsplads. Derfor skal lederen beskrive lokale retningslinjer for hvordan risikoen for passiv rygning begrænses mest muligt

Der gælder følgende undtagelser til rygeforbuddet:

  • Plejehjem, døgninstitutioner, botilbud, hvor borgeren selv kan beslutte, om der må ryges i egen bolig: Lederen kan pålægge borgeren ikke at ryge i det tidsrum, hvor de ansatte opholder sig i boligen.
  • I borgerens private hjem: Lederen kan pålægge borgeren ikke at ryge i det tidsrum, hvor de ansatte opholder sig i hjemmet.
  • Væresteder og lignende tilbud til socialt udsatte. Her begrænses rygningen til et aflukket rygerum og det skal sikres, at røgen ikke spredes.