Debriefing

Udover den psykiske førstehjælp der tilbydes af kolleger og leder kan der også være brug for en mere struktureret samtale – en debriefing, som gennemgår og samler op på hændelsen og forløbet derefter. Debriefing er en formaliseret, systematisk krisepsykologisk indsats, hvor samtalen har til formål at bearbejde en belastende oplevelse, og afhjælpe og normalisere de symptomer der kan forekomme efter hændelsen. Det overordnede mål er at mindske psykologiske eftervirkninger på længere sigt og forebygge at der eksempelvis udvikles PTSD (Posttraumatisk Stress-Disorder). 

Debriefing skal gerne finde sted ret kort tid efter hændelsen, men ikke umiddelbart efter hvor de involverede er i en choktilstand og ikke i stand til at bearbejde indtrykkene. Det er ideelt, hvis samtalen kan finde stede mellem 1 og 5 dage efter. 

En debriefing omfatter alle involverede i hændelsen - også personer, som har været i periferien. Det kan være personer, som har fulgt hændelsen som vidner, gennem telefon eller lignende. Eller det kan være det personale, som har sørget for, at roen blev genoprettet og taget sig af opskræmte borgere eller beboere. I bør lade debriefing blive ledet af en kompetent, udefrakommende og følelsesmæssigt neutral person for at skabe det rum, som er nødvendigt for, at tanker og følelser kan få lov til at komme frem. Det kan eksempelvis være en HR konsulent eller en krisepsykolog.

Det er vigtigt at der lægges vægt på rammerne om samtalen. Der skal være ro, ingen afbrydende telefoner eller henvendelser. Det er lederens opgave at sørge for, at alle får mulighed for at komme til orde, dog uden at lægge et bastant krav ind om at tale. Der kan være nogen, der ikke har lyst til at udtale sig. For dem kan der være megen mening - og personligt udbytte - i blot at lytte. Deltagerne opfordres til en slags moralsk tavshedspligt om det, der bliver talt om.