Registrer vold, trusler og anden krænkende adfærd

Alle hændelser med vold, trusler og anden krænkende adfærd skal I registrere. Det skal det af flere årsager:
  • For at skabe overblik over hvilken vold og trusler I har hos Jer, hvor og hvornår volden finder sted. Bliv enige om, hvad I skal registrere, og hvordan I gør det helt konkret.

Jo mere præcist I kan indkredse volden, desto bedre kan I forebygge, at volden opstår. Er det fx i særlige situationer, fra specifikke borgere, eller er der særlige medarbejdergrupper, der er udsatte?

  • For at sikre den enkelte medarbejder, hvis man går hen og bliver syg af sit arbejde. I vil således altid kunne dokumentere de hændelser medarbejderne har været udsat for under deres ansættelse i Silkeborg Kommune. Det kan have afgørende betydning i en eventuel arbejdsskadesag.

Registreringerne af vold, trusler og anden krænkende adfærd skal registreres i SafetyNet. I Arbejdsmiljøhåndbogen på internettet/hjemmesiden kan I læse, hvordan I registrerer mindre vold, trusler og chikane i SafetyNet.

Anmeldelse af vold eller trusler som arbejdsskade

Vold, trusler eller anden krænkende adfærd som har medført fravær 1 dag eller mere eller hvor der er risiko for mén skal altid anmeldes til Arbejdstilsynet inden ni dage efter første fraværsdag.

I Arbejdsmiljøhåndbogen på hjemmesiden kan I læse, hvordan man anmelder arbejdsskaden til Arbejdstilsynet.