Planlægning og de fysiske rammer

Planlægning af arbejdet
I jeres arbejde med at analysere hvornår konflikter og vold opstår, kan det vise sig at være hensigtsmæssigt, at I tilrettelægger det daglige arbejde på en anden måde.

  • Er det i vagtskiftet, der opstår uro?
  • Er det, når borgeren skal vente?
  • Er det, når I stiller krav?
  • Er det, når I ikke kan give information?

Hensigtsmæssig tilrettelæggelse kan fx være: 

  • At sørge for overlap ved vagtskifte
  • At sikre korte ventetider 
  • At give klar og præcis information 
  • At der er faste medarbejdere, der varetager kontakten til borgeren
  • At I forholder Jer hvilke aktiviteter, der kan/skal gennemføres på en dag, hvor der er travlt, hvor I er færre eller hvor konfliktniveauet er øget

De fysiske rammer - Indret arbejdspladsen sikkert
Når der er risiko for vold på en arbejdsplads, skal I indrette lokalerne, så risikoen minimeres bedst mulig.

Først og fremmest skal I overveje hvor aktiviteter og samtaler med borgeren skal foregå. Ligesom vi risikovurderer på situationer og borgere, er det også vigtigt at risikovurdere på de fysiske lokaler (fx med RØD GUL GRØN zone), så man fx aldrig tager en samtale midt på en trappe eller I et rum, hvor der ikke er flugtveje.

  • Det er vigtigt, at sikre sig muligheden for at kunne komme væk, hvis situationen udvikler sig. Fx vender døre rigtig, sidder jeg tættest på døren, har jeg en flugtvej?
  • Indret lokaler til det specifikke formål, så der ikke kan opstå uforudsete hændelser.
  • Hvis løse genstande som potteplanter og keramikskåle kan blive brugt som kasteskyts, bør det fjernes
  • Fjern eller lås så vidt muligt knive og andre skarpe genstand inde
  • Det kan det være hensigtsmæssigt at tage kendte reaktionsmønstre fra klienter og borgere i betragtning ved indretning af arbejdsstedet
  • Overvej om det er muligt at reducere voldsrisikoen ved indrette lokalerne med respekt for borgernes tilstand, fx med afskærmede rum i rummet