Risikoprofil og risikovurderinger

Borgerens risikoprofil
Når en borger har en udadreagerende adfærd (eller selvskadende adfærd) – enten over for medarbejderne eller over for andre borgere – skal der udarbejdes en risikoprofil på borgeren.

Risikoprofil kan også kaldes en adfærdsprofil eller en aggressionsprofil – eller mestringsskema.

Det er altid teamet omkring borgeren, som i samarbejde med afdelingsleder og arbejdsmiljørepræsentant vurderer, om der skal laves en risikoprofil. Profilen bygger på forhåndskendskab til borgeren og/eller eventuelle indberetninger og beskriver borgerens habituelle tilstand, samt hvornår og i hvilke situationer der kan være risiko for udadreagerende adfærd. 

Risikoprofilen er også et pædagogisk redskab og bidrager til en fælles strategi i håndteringen af borgeren. I risikoprofilen kan eksempelvis beskrive, hvornår medarbejderne må være alene med den pågældende borger, må man køre bil med borgeren?, er der en kendt misbrugsproblematik osv. Risikoprofilen laves på nye borgere, hvor I har mistanke om udadreagerende adfærd og revideres minimum 1 gang årligt.

Borgernes kognitive funktionsniveau kan gøre det svært at inddrage borgeren i en beskrivelse af deres egen adfærd/risikoprofil. Det er dog vigtigt at inddrage borgeren - når det er muligt - i hvordan personalet bedst hjælper borgeren tilbage til en ikke udadreagerende adfærd. 

Læs mere om forskellige metoder til risikovurderinger

Læs mere om fokus på borgerinddragelse i forebyggelsen

Risikovurderinger
Når der er risiko for vold på en arbejdsplads, så skal arbejdsgiveren vurdere, hvor stor risikoen for voldsepisoder er, i hvilke situationer volden kan opstå og hvornår risikoen er størst, med det formål at kunne forebygge og undgå, at situationerne opstår og udvikler sig.

En grundig og systematisk risikovurdering kan være med til at give Jer svar på, om der fx er brug for at ændre den måde I møder borgerne på, om der er behov at ændre indretningen eller brug for faglig opkvalificering.

Vurder fx også om der er øget risiko i forbindelse med natarbejde og alene arbejde. Det kan også indgå i vurderingen, under hvilke omstændigheder og arbejdssituationer volden forekommer, og om der er grupper af medarbejdere, som I tænker er særligt udsatte. Endelig kan der indgå en konkret vurdering af de borgere og pårørende, I har kontakt med. 

Der findes en række forskellige risikovurderingsværktøjer som eksempelvis Brøset og trafiklysmodellen. I skal finde den metode der skaber bedst mening hos Jer. Det overordnede formål med værktøjerne er, at forudsige mulige konflikter og konfrontationer mellem borgere og ansatte, samt skabe en mere ensartet adfærd i medarbejdergruppen omkring eventuelle forholdsregler i arbejdet omkring borgerne.

Jo mere præcist det kan indkredses, hvilke former for vold der forekommer, og i hvilke situationer volden sker, desto bedre rustet er I til at vurdere, hvordan der skal gribes ind.