Før


  • Du skal sikre, at arbejdet planlægges, så at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I forhold til stress skal der være overensstemmelse mellem de krav, der stilles til medarbejderen, og de ressourcer, som medarbejderen har til rådighed
  • Du skal skabe klarhed om roller, ansvar, forventninger, prioritering af arbejdsopgaver, herunder ”skal” og ”kan” opgaver. Medarbejderne har behov for klarhed over, hvad der forventes af dem, og hvornår en opgave er løst tilstrækkeligt  
  • Tilstræb, at medarbejderne får medindflydelse og medbestemmelse gennem dialog og information. Det er dog vigtigt, at du ikke forsøger at inddrage, hvis beslutningen allerede er truffet. Det frustrerer mere, end det gavner
  • Giv direkte og tydelig feedback, så medarbejderne løbende har mulighed for at vurdere resultatet af deres egen indsats
  • Giv social og faglig støtte
  • Ved forandringer skal du være opmærksom på at kommunikere relevant information ud til medarbejderne, så de føler sig orienteret og involveret
  • Arbejd på at give medarbejderne mulighed at fokusere og koncentrere sig om kerneområder. Forsøg at skabe ro om arbejdet og minimere forstyrrende afbrydelser
  • Skab muligheden for, at medarbejderne kan vedligeholde og udvikle deres kompetencer
  • Give anerkendelse og vise værdsættelse af medarbejderen
  • Skab rum for, at I kan arbejde med trivsel på arbejdspladsen
  • Medvirk aktivt til en kultur, der sikrer en åben og tillidsfuld dialog om arbejdsbetinget stress og vær med til at gøre arbejdsbetinget stress mindre tabubelagt
  • Vær med til at skabe viden og opmærksomhed om arbejdsbetinget stress